Mossø Open - Historisk
Mossø Open er et ny løb, der blev afviklet første gang 13. juni 2015.
Så at tale om løbets historie kan forekomme en kende overdrevet. Dog er det et faktum, at Mossø Open bygger på de velkendte, afprøvede og så rigeligt godkendte elementer fra Mossøløbet, som Viggo Olesen forestod, da han var medlem af Midtjysk Veteranknallert Klub. ![]() Foto: Marlene Ahlgreen Viggo Olesen har i perioden 2010-2014 forestået afviklingen af fem Mossøløb i regi af MVKK, men meldte sig i august 2014 ud af klubben. Umiddelbart efter udmeldelsen - og på baggrund af mange opfordringer - besluttede han at søsætte det nye og åbne veteranknallert løb Mossø Open.
I sensommeren 2014 tog han sammen med flere veteranknallertkørere initiativ til etableringen af "Ny Veteranknallert Klub." På den stiftende generalforsamling 30. oktober 2014 blev Viggo Olesen valgt til formandsposten, Bestyrelsen i Ny Veteranknallert Klub besluttede på sit første bestyrelsesmøde 10. november 2014 som klub at overtage afviklingen af det ellers private initiativ: Mossø Open. |
FAKTA
Mossø Open blev afviklet første gang 13. juni 2015 med 96 tilmeldte Ny Veteranknallert Klub, www.nyvk.dk etableret 30. oktober 2014 Bestyrelsen i NYVK besluttede 10. november 2014 at forestå afviklingen af det nye, åbne løb Mossø Open |